Stikledninger
Din ejendoms installation begynder, hvor stikledningen har sit udgangspunkt i et kabelskab eller i en transformerstation.
Bliver stikledningen defekt på strækningen fra kabelskabet eller transformerstationen og frem til din installation, er det dig, der må afholde udgiften og du skal kontakte din autoriserede el-installatør til at udbedre fejlen. Det er dog i langt de fleste tilfælde muligt at tegne en forsikring mod brud på stikledninger og rør. Det er en god ide at undersøge, om din forsikring allerede dækker denne type skader.
I kabelskabet eller transformerstationen sidder en sikring, der beskytter stikledningen. Første gang denne sikring springer uden påviselig årsag, vil TREFOR El-net dække udgifterne til udskiftning af sikringen. Du skal kontakte din elinstallatør for at få skiftet sikringen. Elinstallatøren sørger for at sende regningen, hvis TREFOR El-net skal dække den. Sker fejlen igen efter kort tid, er der fejl i din installation eller på stikledningen. Du skal derefter få fejlen udbedret for egen regning.
Kontakt TREFOR El-net på 79 33 33 00 for yderligere information.
Forsyningskortet viser dig de danske elnetselskaber, og hvilket geografisk område de dækker.
Spørgsmål og svar om stikledninger
Hvis du skal grave på din grund eller ønsker oplysninger om placeringen af kabler og stikledninger, kan du indhente ledningsoplysninger via LER (Ledningsejerregistret) på ler.dk.
Både private og professionelle kan oprette en graveforespørgsel i LER og få oplysninger om ledninger ejet af forsyningsvirksomheder og offentlige myndigheder, herunder vores elledninger og stikledninger.
Vi anbefaler altid, at du indhenter ledningsoplysninger, inden du påbegynder gravearbejde. Det kan være med til at forebygge graveskader, personskader og afbrydelser af elforsyningen.